fbpx
}

mandag til fredag: 08.00 - 14.00

info@hoejskolenmors.dk

Politisk eksistens

Hva’ så verden? 

 

Hvorfor skal du vælge Politisk Eksistens?

Forestil dig det her: Du sidder til en familie frokost og din onkel sætter sig ved siden af dig. Han kigger på dig, smiler. Du synker din mad. Han starter en 15-minutters, for det meste usammenhængende, uopfordret rådgivningsmonolog. Du zoomer ud, fordi det er tydeligt, at han kun har en lille idé om, hvad han snakker om, og at alt han siger er minimum 45 år forældet. På mange måder er samfundet som din onkel, og “konventionel” visdom er som hans rant. 

Undtagen i dette tilfælde, i stedet for at zoome ud, er du meget opmærksom, lytter til hvert et ord og skriver noter.

 

Politisk Eksistens afslører sine to ben ret tydeligt: Politisk – Hvordan er vores samfund sat sammen? Eksistens – Hvordan finder jeg mening i det?

Faget undersøger de rammevilkår, vores generation har. Vi lokaliserer strukturerne, for at skabe begreber, som vi bruger til at begribe vores verden på ny. Formålet er ikke at træde ud af verden, men at give redskaber til med fornyet energi at indtræde i verden.

I Politisk Eksistens vil vi sammen overveje den snoede vej til at blive et individ i verden. De store spørgsmål angribes på skift fra forskellige vinkler, i alt fra primærtekster fra eksistensfilosoffer, som Søren Kierkegaard, ved vores eget levede liv og ved hjælp fra populærkulturelle film og serier. Målet er at fremkalde de eksistentielle oplevelser, hvor tiden forsvinder, og man indser, at alt vi snakker om, handler om mig. 

Dette fag er ikke for alle, fordi det er vigtigt, at du som elev er villig til at bringe dig selv i spil. Dette betyder, at du skal blotte dig, at vise de sider, du måske har brugt år på at gemme og glemme. Kun med denne fælles forpligtelse kan vi snakke om de menneskelige fænomener som angst, kærlighed, fortvivlelse, bevidsthed, mening og smerte, på måder der med kræft og glæde oplyser den både skræmmende og vidunderlige ubestemmelighed i den menneskelige eksistens.

Vi glæder os til at dykke ned i livets forunderligheder med dig!  

    

 

Nicolai Westmark

Højskolelærer i Hva' så verden

Nicolais interesse kan sammenfattes i to ord: Samfund og eksistens. Hvilke forventninger, rammer og bånd skabes af samfundet? Og hvordan finder vi mening i det?

Nicolai er cand.scient.pol. fra Aarhus Universitet, og efter en tid i Social- og Ældreministeriet og som underviser på Silkeborg Højskole har Nicolai slået kløerne i det samfundsfaglige område på Højskolen Mors. Nicolais undervisning bærer præg af hans enorme nysgerrighed samt lyst til at være nærværende og til stede i alt hvad han gør.

 

Højskolen Mors • Salgerhøjvej 36 • 7900 Nykøbing Mors 

Mail: info@hoejskolenmors.dk 

Tel. +45 88 77 97 20

cvr. nr. 40073507 • Reg. 9133 Kontonr. 0002000693 • EAN:5790002725647

©Hoejskolenmors.dk | Web design: RADESIGN