fbpx
}

mandag til fredag: 08.00 - 14.00

info@hoejskolenmors.dk

Forfatterværkstedet

derfor skal du vælge forfatterværksted

Forfatterværkstedet er et skrivekursus, hvor vi kommer til både at skrive dramatiske tekster og bevæge os rundt i andre grene af skrivekunsten f.eks. som digte og noveller. Vi skal lave sjove skriveøvelser og benspænd, der gør sproget skarpt og vækker billeder hos modtageren.

På skrivekurset arbejder vi med sensitiviteten i det sprog, som vi bruger til at gribe verden med. Vi lærer at udforske vores forståelse og opfattelse af verden, og gennem eksempler fra litteraturen undersøger vi, hvordan man kan fortælle livet. På skrivekurset vil du opleve, at kreativ skrivning er en spændende rejse ind i dit eget kunstneriske sind, men også et værkstøj til at lære dig selv og din egen kreativitet bedre at kende.

På skrivekurset Forfatterværksted vil du blive ført an af Ida Storm, der gennem skriveøvelser, primavistalæsninger og personlig feedback vil hjælpe dig til at finde din personlige skrivestil. 

Forfatterværkstedet er derudover præget af gæsteundervisere, og vi skal møde relevante fagfolk fra branchen: Manuskriptforfattere, digtere og andre, spændende forfattere.  

Faget samarbejder ofte med både faget Teater, men også faget Film, så du kan afprøve dine manuskripter på ægte skuespillere og i en ægte filmproduktion.

 

Ida Storm Frøslev Hansen

Ida Storm Frøslev Hansen

Højskolelærer i Forfatterværkstedet

Ida er uddannet cand.mag. i Nordisk sprog og litteratur fra Aarhus Universitet, og har alle dage haft en kæmpe interesse for ord, sprog og litteratur. Ida har arbejdet med ord som både journalist og freelance skribent. Med Ida som forfatterlærer, vil du blive en del af et skrivelaboratorium, hvor du vil eksperimentere, undersøge og fordybe dig i ordenes forunderlige verden. 

Telefon: 26 36 98 15

Email: ida@hojskolenmors.dk

Sammensæt dit eget skema. Se også:

Højskolen Mors • Salgerhøjvej 36 • 7900 Nykøbing Mors 

Mail: info@hoejskolenmors.dk 

Tel. +45 88 77 97 20

cvr. nr. 40073507 • Reg. 9133 Kontonr. 0002000693 • EAN:5790002725647

©Hoejskolenmors.dk | Web design: RADESIGN