Keramikkens verden
Med Keramikken på rejse
Periode: 28. april – 4. maj 2024
Kursusleder: Birte Kildahl
kursusoversigt:
På Højskolen Mors udbyder vi et kursus, hvor fokus er på det legende og undersøgende indenfor keramisk formgivning. Der vil være fælles undervisning og introduktion af teknikker samt individuel vejledning.
pris:
4900,-



BIRTE Kildahl
Underviser i Keramikkens Verden
På kursuset “Keramikkens verden” vil du blive undervist af Birte. Birte er uddannet lærer fra Den Frie Lærerskole i Ollerup, og hun elsker at arbejde kreativt både med have, keramik, trædrejning, tegning, sy, strik og meget mere.
Birte har en stor forkærlighed for, og er enormt dygtig til, at mikse materialer, og derfor er det heller ikke en sjældenhed, at Birtes keramik er udsmykket med snor, pileflet eller andet, der giver Birtes keramik et helt særligt udtryk.
“Ler er et fantastisk materiale! Der er blødt, formbart, lidt genstridigt – men dog føjeligt. Under brændingen af keramikken, mister du kontrollen, overlader resten til andre magter, på magisk vis fremkaldes farver og styrke, og ud af ovnen kommer det faste keramik. Det er lige spændende hver gang!
Væbn’ dig med nysgerrighed, tøj der må blive beskidt, en lille smule tålmodighed og masser af skaberglæde – så vil du opleve, at resultaterne vokser frem mellem hænderne på dig!“
Både øvede og nybegyndere i keramikkens verden er velkomne.
Højskolen Mors • Salgerhøjvej 36 • 7900 Nykøbing Mors
Mail: info@hoejskolenmors.dk
Tel. +45 88 77 97 20
cvr. nr. 40073507 • Reg. 9133 Kontonr. 0002000693
©Hoejskolenmors.dk | Web design: RADESIGN