Kunsthåndværk Kurveflet i pil
8. – 14. februar 2026
Uge 7 Kursusleder: Maja Ingemann NielsenVelkommen til Kurveflet i pil på Højskolen Mors!
Er du klar til at flette dine egne kurve i pil?
Vær med til en hel uge i fordybelse med kreative, praktiske processer. Lær dig et ældgammelt håndværk og flet smukke og funktionelle kurve i pil.
Svampekurv, picnickurv, strikkekurv, vasketøjskurv, interiør-kurv. Kurve i alskens størrelser, farver og former. Du lærer at flette en rund stjernebund, sætte stager i og flere forskellige slags sideflet og en solid flad kant. Du vælger om der skal hank på kurven eller ikke, måske en læderstrop eller et gren-håndtag. I ugens løb lærer du grundlæggende teknikker i pileflet og får introduktion til dyrkning og høst samt inspiration til andre naturmaterialer, der også kan bruges.
Tid til fordybelse med pileflet
På kurset lærer du i første omgang at flette en klassisk rund kurv med hank, men der er masser af muligheder for variation i både design og størrelse.
Hver dag introduceres nye teknikker og metoder, som vi arbejder med i gruppen. Undervisningen vil veksle mellem fælles instruktion og individuel vejledning og feedback. En hel uge hvor du kan fordybe dig, lære nye færdigheder og indgå i et inspirerende og kreativt miljø. Du kan være med uanset erfaring.
Pil – et bæredygtigt materiale
Materialerne: Pil er et fantastisk og bæredygtigt materiale, der vokser hurtigt og giver os lange, stærke og smidige vidjer. For kurvefletteren er pil en ressourcer, der år efter år giver os mulighed for at skabe smukke ting. Pil kan holde i mange år eller, når det er tid, blive en del af naturen igen.
At forarbejde naturens materialer med simpelt værktøj er noget, mennesker har gjort i generation efter generation. Vil du lære et gammelt håndværk og føre traditionen videre?
Kursusprogram
Dyk ned i et inspirerende kursusprogram på Højskolen Mors og dan dig et overblik over forløbet på kurset. Uanset om du vil prøve noget nyt eller viderudvikle dine evner, venter der oplevelser med spændende workshops, professionel undervisning, fællesskab og tid til fordybelse – alt sammen i smukke naturomgivelser.
Tilmelding til kort kursus
Tilmeld dig kurset på Højskolen Mors og dyk ned i faglig fordybelse, personlig udvikling og inspirerende oplevelser.
PRISER:
| Day course student | 4400,- |
| Doubleroom: | 5100,- |
| Doubleroom w. bath and toilet | 5700,- |
| Single room | 5800,- |
| Single room w. bath and toilet | 6400,- |
When you register, you must pay a deposit of DKK 500. The course fee is charged approx. 8 weeks before the start of the course.
Har du spørgsmål til din tilmelding, kan du altid kontakte os på: +45 88 77 97 20.
TRANSPORT TIL HØJSKOLEN
Kommer du med offentlig transport? Vi henter dig på Snedsted – eller Nykøbing Mors station uden ekstra beregning. Har du egen bil, er der nem parkering ved skolen.

Maja Ingemann Nielsen
Underviser i pileflet
Maja er en passioneret kurvefletter og friluftsmenneske, der til daglig underviser på Højskolen Mors. Hun elsker håndværket og glæden ved at skabe smukke, funktionelle kurve med naturens egne materialer.
“Jeg elsker at flette kurve i pil, fordi det giver mulighed for at skabe funktionelle og smukke genstande udelukkende med naturens materialer, simple værktøj og mine egne hænder.
Jeg glæder mig til at dele min passion for kurveflet med dig!”
Både øvede og nybegyndere i kurveflet er velkomne!
Mail: info@hoejskolenmors.dk
Phone: +45 88 77 97 20
cvr. nr. 40073507 • Reg. 9133 Kontonr. 0002000693 • EAN:5790002725647
©Hoejskolenmors.dk | Web design: RADESIGN