fbpx
}

mandag til fredag: 08.00 - 14.00

info@hoejskolenmors.dk

Nature’s Design 

kursus i Permakultur  

Periode: 26. april – 2. maj 2026

Uge 18

Kursus ledere: Oso Bracho & Line Degn

 

Velkommen til en uforglemmelig uge med permakultur i hjertet af Højskolen Mors

Forestil dig en have, et landskab, hvor mikroorganismer, planter, dyr og mennesker arbejder sammen i et levende kredsløb. Et sted, hvor naturens logik viser os vejen til et rigere og mere bæredygtigt liv. På kurset i permakultur dykker vi ned i naturens egne principper – bliv opmærksom på, hvordan du har en central rolle i din haves økosystem. Kom tættere på naturen og skab biodiverse, levende systemer, som giver både mad, mangfoldighed og mening.

Permakultur er ikke bare et sæt teknikker – det er en holistisk livsfilosofi. Det handler om at tænke i helheder, om at samarbejde med naturen i stedet for at kontrollere den, og om at finde løsninger, der styrker fremfor nedbryder naturens kredsløb.
På kurset kombinerer vi inspirerende oplæg med praksis.

Og så er der selvfølgelig alt det, som gør højskole til noget helt særligt: morgensamlinger, fællessang, foredrag, lækker mad, gode samtaler og tid til både ro og fordybelse.

Dette kursus er for alle – uanset om du drømmer om grøn omstilling i dit lokalområde eller blot længes efter at blive inspireret til et mere bæredygtigt hverdagsliv.

Tag med på en rejse ind i naturens design – og kom hjem med viden, færdigheder og energi til at skabe forandring, hvor du er.

Oso Bracho

Oso Bracho

Kursusleder på kurset

Siden sit første permakursus for over 20 år siden har Oso Bracho dedikeret sit liv til økologi, selvforsyning og bæredygtige systemer. På Højskolen Mors og på sit økologiske landbrug omsætter han permakulturprincipper i praksis og underviser med hands-on erfaring. Oso brænder for at inspirere kursister til at forstå naturens design og skabe levende, bæredygtige løsninger, der giver både mad, mangfoldighed og mening – og som kan bringes videre ud i verden.

Line Degn

Line Degn

Kursusleder på kurset

Med udgangspunkt i permakultur og holistisk design lærer Line kursister at skabe bæredygtige systemer i harmoni med naturen.

Fra byens tage og private haver til landbrugsjord og markedshaver guider hun kursister til at forstå sammenhænge og omsætte dem til funktionelle, levende økosystemer, som giver mad, mangfoldighed og mening.

Tilmelding til kort kursus

Tilmeld dig et kort kursus på Højskolen Mors og dyk ned i faglig fordybelse, personlig udvikling og inspirerende oplevelser.

PRISER

Day course student 4400,-
Doubleroom: 5100,-
Doubleroom w. bath and toilet 5700,-
Single room 5800,-
Single room w. bath and toilet 6400,-

When you register, you must pay a deposit of DKK 500. The course fee is charged approx. 8 weeks before the start of the course.

Har du spørgsmål til din tilmelding, kan du altid kontakte os på: +45 88 77 97 20.

TRANSPORT TIL HØJSKOLEN

Kommer du med offentlig transport? Vi henter dig på Snedsted – eller Nykøbing Mors station uden ekstra beregning. Har du egen bil, er der nem parkering ved skolen.

Højskolen Mors | Salgerhøjvej 36 | 7900 Nykøbing Mors | Denmark 

Mail: info@hoejskolenmors.dk 

Phone: +45 88 77 97 20

cvr. nr. 40073507 • Reg. 9133 Kontonr. 0002000693 • EAN:5790002725647

©Hoejskolenmors.dk | Web design: RADESIGN