fbpx
}

mandag til fredag: 08.00 - 14.00

info@hoejskolenmors.dk

Orientalsk Dans, Musik og verdenskor

Søndag den 28. juli – Lørdag den 3. august 2024

 

Undervisere:

Anna Hyberg (dans), Lars Bo Kujahn (musik), Fatma Zidan (kor)

Else Mathiassen. (Kursusleder)

Kom med på et spændende kursus med orientalsk dans, musik og verdenskor!

På dette spændende ugekursus kan du vælge mellem 3 forskellige linjer: Orientalsk Dans, Orientalsk Musik og Verdenskor.
Ugen består af workshops indenfor de 3 linjer sammenflettet med spændende fællesaktiviteter, højskoleånd og lækker mad! 

 

 

Orientalsk Dans:

På danselinjen skal vi udforske vores danseudtryk, vi skal være frie og finde ind til bevægelserne i orientalsk dans. 
Vi bevæger os ind i dansen med afsæt i musikken. På en lettilgængelig måde bliver vi indført i sammenhænge og teori.  Vi udforsker grundprincipperne i dansen og udvikler dem i improvisation på alle danseniveauer.

Der vil være tema moduler med musik og dansens forskellige stilarter såsom klassisk Rags Shargi, Baladi.

Alt sammen til daglige klasser med livemusik hvor vi udforsker de de forskellige rytmer og de mange lag i musikken. Ligeledes vil sangen også være os til inspiration.

Niveauet for dansere er for let øvede/øvet

Orientalsk musik.

Niveauet for slagtøj er lige fra begyndere til øvede, mens melodi- og akkordinstrumenter gerne må være let øvede/øvede. Alle instrumenter er velkomne. 

Der arbejdes både med noder og gehør. Vi kommer til at arbejde med både folke – og klassisk musik fra Mellemøsten/Tyrkiet/Balkan.

Koret er for dig der gerne vil synge – og prøve nye tonearter med sange fra hele verden – og Danmark.

På Musikholdet skal du medbringe dit eget instrument – der er dog bas/guitar/keyboard/perc. og trommesæt til rådighed.

Alt sammen på højskolen med højskolen traditioner for det brede almen dannende i form af fortællinger, forestillinger, fællessang, foredrag og festlig samvær.

Verdenskor

Kom og lær at synge sange fra hele verden  . I denne workshop vil deltagerne lære sange fra mange lande og kulturer. Nemt og overskueligt lærer du at synge på mange forskellige sprog,

lærer nyt om verden – og synger dig til glæde, fællesskab og nye opdagelser.

Det er sange, som er med til at udvide alle bevidsthed om verdens mange og forskelligartede kulturer.

At mødes med musik er uhyre vigtig. I undervisningssammenhæng er musik og sang noget af det bedste til at skabe fællesskab, sociale relationer, selvtillid, glæde og udfoldelse.

Undervisere

Orientalsk Dans v. Annah Hyberg.

Annah Hyberg har danset Raqs Sharqi/orientalsk dans i 30 år, og undervist i ca 25 år Hun har haft en passion for dansen siden hun som 3 årig begyndte på ballet. Siden blev det til ja og showdans og som 23 begyndte hun at danse orientalsk dans og det er en livslang forelskelse krydret med andre danseformer som f.eks Argentinsk tango

Annah bor i Skåne/ Sverige og underviser i egne studier og hun danser og underviser på festivaler og events i rundt i Europa.

Læs mere på: www.fireflow.sv

Orientalsk Musik v. Lars Bo Kujahn

Lars Bo Kujahn arbejder professionelt med arabisk, tyrkisk, Balkan og worldfusion musik.

Hovedinstrumenterne er den arabiske “Qanoon” (arabisk klaver) – og tabla/darbuka(arabisk vaseformet tromme) samt alle typer rammetrommer fra Mellemøsten/Asien.

Dertil kommer at jeg også spiller trommesæt og guitar.

Spiller med i flg. orkestre/sammenhænge:

Oriental Mood – World of Drums – Middle East Peace Orchestra.

Fatma Zidan Trio – Chochek Brothers – Hanka & Orientexpressen

Verdenskor v. Fatma Zidan

Fatma Zidan er sangerinde, komponist og uddannet harpenist og Operasanger. Hun har boet i Danmark i 15 år, men er opvokset i Egypten. Det er her, hun har slået sine musikalske rødder, for det er den arabiske musik, der er omdrejningspunktet for Fatma Zidan.

Hendes musikalske talent spænder fra klassisk til moderne, arabisk popmusik. I 2008 og 2010 vandt Fatma Zidan Danish Music Award i kategorien Best World Track.

Læs meget mere på www.fatmazidan.com

Else Mathiassen, kursusleder

Else Mathiassen er fortæller, danser, foredragsholder og leder af Fortælle Akademiet på Højskolen Mors, tidl. forstander på Vestjyllands Højskole.

 

 

Priser og tilmelding

Dagskursist  4200,-
Dobbeltværelse 4900,-
Dobbeltværelse m. bad/toilet 5500,-
Eneværelse  5600,-
Eneværelse m. bad/toilet 6200,-

Når du tilmelder dig skal du betale 500 kr. i depositum. Kursusprisen opkræves ca. 8 uger før kursusstart.

Har du spørgsmål til din tilmelding, kan du altid kontakte os på 88 77 97 20.

Højskolen Mors | Salgerhøjvej 36 | 7900 Nykøbing Mors | Denmark 

Mail: info@hoejskolenmors.dk 

Phone: +45 88 77 97 20

cvr. nr. 40073507 • Reg. 9133 Kontonr. 0002000693 • EAN:5790002725647

©Hoejskolenmors.dk | Web design: RADESIGN