Argentinsk Tango
Periode: 11. juli – 17. juli 2027
Uge 28
Kursusleder: Jannik Dahl
Velkommen til Argentinsk tango på Højskolen Mors!
Tangoen er en dans fyldt med længsel, inderlighed, sensualitet og kontrollerede passioner.
Med tangoens legende drilleri og udfordrende improvisation, bevæger parret sig gennem en dans, der både følger et system og tillader fri bevægelse.
Vi vil opleve denne balance mellem struktur og spontanitet, mens vi danser hen over trægulvet.
Dansen på de skrå brædder lader fantasien føre os til Argentina, tangoens hjemland. Her mødes danske traditioner med tangoens rige historie og sjæl.
Gennem undervisning, morgensamlinger og aftener fyldt med foredrag, fortællinger, fællessang og forunderlige samtaler, vil vi sammen udforske både dansens og dannelsens kunst.
Uanset om du er helt nybegynder eller garvet tangodanser vil du blive mødt på dit niveau og få udviklet din dans og dine trin. De fire tangolærer på kurset lever professionelt af deres høje Tangoniveau og er erfarne dansere og undervisere. Du er i særdeles gode og kærligt krævende hænder og fødder på dette kursus.
Dine fødder, din krop, dine tanker, din ånd og din mave vil blive kvalificeret forkælet på dette sommerkursus, hvor vi også en aften skal danse på en færge i Limfjorden i aftensolen.
PRISER:
| Dagskursist | 4600,- |
| Dobbeltværelse | 5500,- |
| Dobbeltværelse m. bad/toilet | 6000,- |
| Eneværelse | 6000,- |
| Eneværelse m. bad/toilet | 6600,- |
Når du tilmelder dig skal du betale 500 kr. i depositum. Kursusprisen opkræves ca. 8 uger før kursusstart.
Se betalingspolitik og praktiske informationer nederst på siden.
Har du spørgsmål til din tilmelding, kan du altid kontakte os på:
DAGSKURSIST?
FIND OVERNATNING TÆT PÅ HØJSKOLEN
| Heltoften bed & breakfast | 21201402 | heltoften.dk |
| Annis sommerpension | 51418662 | Annis.dk |
| Margit og Finn, Skibstedvej 33 | 60168069 | Tæt på højskolen! |
| Dorte og Jørgen, Hanklitvej 11 | 20155123 | 3,5 km fra højskolen |

Gunner Svendsen
Underviser
Gunner Svendsen er en pioner inden for argentinsk tango i Danmark og stod bag landets første tango-workshop i 1991. Han har siden undervist og optrådt både nationalt og internationalt. Hans stil spænder fra tæt fatning til tango-nuevo, og hans undervisning fokuserer på musikalitet, kontakt og danseglæde på milongaen.

Ann Berit Sourial
Underviser
Ann Berit Sourial har en baggrund som balletdanser og har undervist og optrådt i
mange forskellige lande. I tango undervisningen lægger hun særlig vægt på teknik,
kropsholdning og samspillet med partneren, både i forhold til den særlige
connection, man har i tango og i forhold til legen i dansen. Hun underviser
desuden i yoga for tango dansere (og ikke tango dansere) og laver foredrag og
kurser i spændingsfelter mellem tango, terapi og yoga/meditation med forskellige
temaer som fx parforhold og nærvær.

Lotte Thrane
Underviser
Jeg har danset argentinsk tango siden 1996, med inspiration fra det moderne tangomiljø i Buenos Aires. Jeg brænder for tangoens autentiske, nonverbale dialog og det improviserede møde, hvor skønhed, styrke og frihed smelter sammen i dansens følelsesmæssige udtryk.

Daniel Carlson
Underviser
Daniel voksede op i Sverige med argentinske rødder og begyndte at danse tango som 19-årig. Sammen med sin søster Jessica grundlagde han Tangokompaniet i Lund og Malmø, som blev Sveriges største tangoskole. De turnerede i hele Norden og internationalt. Senere samarbejdede Daniel med Anna Sol og optrådte i bl.a. USA, Rusland og Tyskland.
Korte kurser på Højskolen Mors
Lækker mad, gode samtaler og fællesskab
Tag på kort højskoleophold på Højskolen Mors. Vi tilbyder korte kurser med kunst, musik, dans, natur og kultur – midt i den smukke natur på Mors.
Her er plads til både kreativitet, bevægelse og nye oplevelser. Du kan fordybe dig i alt fra kunst, keramik og musik til dans, vandring, cykling og kajak – eller tage familien med på højskole.
Fælles for vores korte højskolekurser er god undervisning, lækker mad og hyggelige aftener med fællesskab, sang, samtaler og nye mennesker.
Tilmelding og betaling for korte kurser
Når du tilmelder dig et kort kursus, vil du blive opkrævet en depositum på 500 kr. Herefter modtager du en mail om, at vi har modtaget din tilmelding. Først når depositum er betalt, er din tilmelding endeligt bekræftet. Tilmeldingen er bindende. Depositum tilbagebetales ikke ved afbud. 6 uger før kursusstart, sender vi en opkrævning på restbeløbet. Hvis du melder afbud til kurset senere end 6 uger før start, kan du ikke få den indbetalte kursuspris tilbage fra højskolen.
Vi opfordrer dig til at tegne en afbudsforsikring i forbindelse med sygdom ved dit eget forsikringsselskab.
Hvordan bor vi?
Du bliver indlogeret på ene-, dobbelt eller tre-personersværelse på enten ”Bjerget”, ”Bakken” eller ”Dalen” – som er vores 3 beboelsesfløje. Der er køkken og stor rummelig opholdstue i hver beboelsesfløj, og alle værelser er indrettet med boxmadrasser, skrivebord og tøjskabe. Vores bad- og toiletfaciliteter er nyrenoverede i alle tre fløje. De er placeret, så der er let adgang fra værelset. Badeværelserne har alle seperat toilet og man deler badeværelse med maks. 5 personer.
Beboelsesfløjene er hyggeligt indrettet i sommerhus/højskolestil med den skønneske natur lige udenfor vinduet. Linnedpakke (sengetøj + 2 håndklæder) kan lejes af højskolen for 100 kr. og skal bestilles ved tilmelding.
Kom til Højskolen Mors – nemt og bekvemt
Kom til Højskolen Mors i egen bil eller med offentlig transport.
Egen bil: Nem parkering ved skolen.
Offentlig transport: Vi henter gerne på Snedsted Station eller Nykøbing Mors Rutebilstation uden ekstra beregning.
Lej en bil mens du er her: Højskolen har to små biler og én 9-personers bus du kan leje, mens du er på kursus.
Hvorfor vælge Højskolen Mors?
Inspirerende fællesskab: Del din passion med andre i et nærværende og inspirerende miljø.
Fordybelse: Dyrk dine interesser og opgrader din erfaring guidet af engagerede, fagligt stærke undervisere.
Unikke naturoplevelser: Find ro og ny energi i Mors’ storslåede landskab – en unik ramme for refleksion og en masse gode oplevelser.
Kom og bliv en oplevelse rigere på de korte kurser på Højskolen Mors – her forenes kreativitet, kultur og fællesskab for at skabe uforglemmelige oplevelser i hjertet af Danmark.
Mail: info@hoejskolenmors.dk
Tel. +45 88 77 97 20
cvr. nr. 40073507 • Reg. 9133 Kontonr. 0002000693 • EAN:5790002725647
©Hoejskolenmors.dk | Web design: RADESIGN