fbpx
}

mandag til fredag: 08.00 - 14.00

info@hoejskolenmors.dk

Hvordan er livet
på Højskolen Mors?

Et højskoleophold på Højskolen Mors kan forme din fremtid.
Vi tilbyder ikke kun undervisning, men et livslangt fællesskab. Med naturskøn beliggenhed, passionerede lærere og et nærværende, kreativt miljø får du plads til at udforske interesser og skabe minder for livet

Studerende dyrker planter i permakulturhaven på Højskolen Mors

Hvorfor vælge Højskolen Mors?

Hos os får du mere end bare faglig udvikling. Du bliver en del af et inkluderende fællesskab, hvor forskelligheder er en styrke.

Tidligere elev Karen fortæller:

“Hej, mit navn er Karen, og jeg gik på Højskolen Mors på to ophold. Da jeg skulle vælge højskole søgte jeg et sted, hvor der var plads til forskellige slags mennesker, fællesskab og nærvær. Så da jeg besøgte højskolen her første gang, så var jeg egentlig ikke i tvivl. Jeg kunne mærke jeg ville få det hele her.
Jeg blev så glad for fag, lærere, miljøet på skolen og naturen selvfølgelig, at jeg liiige måtte tage et ophold mere. Det fortrød jeg ikke! Jeg havde to skønne ophold, hvor jeg fik prøvet alle mine interesser af, fik stillet en masse nysgerrighed og fik helt fantastiske venskaber.
Ikke mindst fik jeg også et hjem på Mors. Så jeg vil til hver en tid opfordre til at tage på højskole. Og Højskolen Mors indeholder alt den hjertevarme man drømmer om i et højskoleophold”.

Hvordan bor man på Højskolen Mors?

På højskolen bor du i en af vores tre hyggelige elevhuse:
Bjerget, Bakken eller Dalen

Hvert elevhus har:

  • Enkelt-, dobbelt- og tremandsværelser
  • Stor fælles stue og tekøkken
  • Nyrenoverede badeværelser

Enkelte værelser har eget bad og toilet. I hvert hus er der 10 værelser – alle med den skønneste natur lige uden for vinduet, hvor der ofte kommer hjorte forbi.

Værelserne er møblerede med seng, garderobeskab og skrivebord. Det er også i husene, du finder vaskemaskine og tørretumbler.
Desuden har vi en lille kiosk med alt fra tandpasta til chips, der kan forsøde dit højskoleophold.

Ønsker du kønsopdelt eller kønsneutralt værelse? Det sørger vi også for, du skriver det blot ved tilmelding, så vi kan tildele dig et værelse med det køn, du identificerer dig som.

Hvordan kommer du til og fra højskolen?

Vi ved, at Højskolen Mors ligger lidt væk fra storbyerne, men vi har gjort det nemt for dig

Transport til og fra Højskolen Mors er både nemt og fleksibelt. Som elev har du adgang vores charmerende biler det hurtige “Gyldne Lyn”, den stilfulde “Pink Lady” og vores klassiske højskolebus, som kan bruges til ture til stationen eller andre praktiske ærinder. Mange elever vælger også at køre sammen med andre, især hvis man kommer fra større byer som Aarhus eller København.
Hver måned arrangeres en forlænget weekend, der giver dig mulighed for at tage hjem og besøge familie og venner – hvis du altså kan løsrive dig fra den gode stemning og hygge på højskolen! På hvert hold har vi desuden 10-15 internationale elever, der bliver på skolen under hele opholdet. Det skaber et særligt globalt fællesskab, hvor kulturudveksling og nye perspektiver bliver en del af hverdagen.
Hvis du ønsker at bruge bilerne til private ture, er det muligt mod en lille leje. Højskolen Mors sikrer, at du let kan bevæge dig mellem skolen og verden udenfor – alt imens du får det bedste ud af højskolelivet.

Hvad spiser man på Højskolen Mors?

Mad er essentielt for dit velvære og energi.
Vores økologiske køkken serverer dagligt lækre måltider, og weekendens mokost giver dig tid til at sove lidt længere

Vi fokuserer på:

Sund og inspirerende mad skabt af lokale råvarer

    • Kød af god kvalitet til dem, der ønsker det.
    • Muligheder for vegetarer, veganere og tilpasning til allergikere – Giv os besked, så køkkenet er informeret.
    • Anvendelse af grøntsager fra vores permahave og mindre madspild.

Og så er der selvfølgelig de små glæder: Hjemmebagt brød, boller, kager ved særlige lejligheder, hjemmelavet nutella (et kæmpe hit blandt de fleste!), forskellige slags hjemmelavede marmelader og meget mere.

Hvordan bruger vi fritiden?

Oplevelser, aktiviteter eller ro – det er helt op til dig!

Når undervisningen er slut, starter fritidslivet:

  • Åbent krea-værksted, varmtvandsbassin, biograf, bordtennis og brætspilslounge, er blåt nogle af vores skønne faciliteter.
  • Mulighed for sport på fodboldbanen eller afslapning på stranden, kun fem minutter væk.
  • Løbeture og hyggelige gåture i naturen, på opdagelse gennem det udstrakte landskab og af snoede skovstier gennem skoven lige ved højskolen.
  • Fantastiske fester i elevbaren – weekenderne styres af eleverne selv, og temaerne skaber altid nye minder.

Fritiden vælger du, der er lagt op til indendørs og udendørs aktiviteter. Indendørs aktiviteter og hygge i elevhusene og på fællesområderne. Udendørs aktiviteter og hygge. Højskolen Mors ligger midt i danmarks smukkeste natur. Prøv kræfter med naturen eller find ind til din ro. Salgjerhøj i baghaven er den perfekte ramme for en smuk solnedgang, et kys af kæresten, eller bare til at give plads til en god telefonsamtale.

Er der både danske og internationale elever på højskolen?

Højskolen Mors er en mangfoldig højskole der lægger vægt på at åbne øjnene for alle dele af verden

På Højskolen Mors mødes både danske og internationale elever, hvilket skaber et inspirerende og mangfoldigt fællesskab.
Her får du mulighed for at møde nye mennesker, udveksle erfaringer og opdage forskellige kulturer.
For at sikre, at alle føler sig inkluderet, foregår fællesbeskeder, højskoleaftener og kommunikationen i fagene både på dansk og engelsk, afhængigt af behovet. Som elev kan du også melde dig som oversætter til arrangementer, der kun foregår på dansk.

Kan man tage på studietur?

Ja – og vi rejser så bæredygtigt som muligt!

Vi veksler pt. mellem at tage på studietur til Barcelona i Spanien, Budapest i Ungarn og Rom i Italien.
Vejret plejer at være fantastisk, kulturerne opløftende, og programmerne byder på en række spændende aktiviteter for alle interesser. Fra musikindspilning i studie og livekoncerter til stemningsfulde fælles aftener sammen. Vi udforsker Colosseum, frodig permakultur, deltager i politisk debat med flygtninge, nyder kulinariske madoplevelser og meget mere.
Hver studietur er en unik oplevelse, der vækker nysgerrigheden og kombinerer læring, kultur og et hyggeligt, festligt fællesskab.
Altid med oplevelser lidt ud over det sædvanlige og sammen med en god gruppe mennesker du har lært at kende gennem dit højskoleophold.

Er Højskolen Mors noget for dig?

Hvis du drømmer om et højskoleophold midt i naturen med fokus på kreativ fordybelse, frihed og fællesskab, så er Højskolen Mors det rette sted for dig

Tag det næste skridt – book dit ophold i dag!
Vil du opleve skolen, før du beslutter dig? Du er velkommen til at besøge os og mærke stemningen på skolen, eller du kan få en virtuel rundvisning hjemmefra. Book en online rundvisning med Mette, eller oplev skolen gennem elevernes live rundvisninger på sociale medier.
Har du spørgsmål? Vi står klar til at hjælpe!
📞 Ring til Mette på +45 21 62 64 55

Start på højskolen mors

Kom og oplev magien på Højskolen Mors – hvor oplevelser bliver
til værdifulde minder, en ny rejse begynder og vær en del af et stærkt fællesskab.

Højskolen Mors • Salgerhøjvej 36 • 7900 Nykøbing Mors 

Mail: info@hoejskolenmors.dk 

Tel. +45 88 77 97 20

cvr. nr. 40073507 • Reg. 9133 Kontonr. 0002000693 • EAN:5790002725647

©Hoejskolenmors.dk | Web design: RADESIGN