Skema forår 2027
Byg dit eget skema
Foråret 2027 er delt i to perioder. Vælg et fag i hver fagblok i begge perioder, så ser du med det samme, hvordan din uge kommer til at se ud. Klik på “Læs mere” for at få en kort beskrivelse af faget.
Forår 2027 · Skift periode for at vælge fag til begge perioder.
Skemaet er vejledende. Der kan komme ændringer i fag og tidspunkter.
Alle fag i foråret 2027
Her er alle fag og tidspunkter i foråret 2027 samlet ét sted. Foråret er delt i to perioder. Hovedfag B, Sidefag A og Sidefag C har forskellige fag i 1. og 2. periode.
Hovedfag A
Mandag og onsdag 9.15–11.45 · i 2. periode også torsdag 9.15–10.45
Begge perioder
- FilmproduktionLær at lave film fra idé til færdig film: manuskript, instruktion, kamera, lyd, lys og klipning. Du undervises af professionelle filmskabere og får vejledning om veje videre ind i filmbranchen.
- Teater & ScenekunstArbejd kreativt med teater i et stærkt fællesskab – fra klassisk skuespilteknik til improvisation, fysisk teater og maskearbejde. Du behøver ingen erfaring, kun lyst til at udfordre dig selv.
- KeramikFordyb dig i ler, og lav både brugsting som kopper og skåle og mere skulpturelle værker. For både nybegyndere og dig, der har prøvet drejeskiven før.
- Permakultur & Vild madLær at leve mere bæredygtigt med jord under neglene. Vi bruger permakultur som konkrete værktøjer til at dyrke mad og skabe modstandsdygtige systemer – i haven og i hverdagen.
Hovedfag B
Mandag 13.30–16.15 og tirsdag 9.15–11.45
1. periode
- MusikSpil musik sammen med andre i band, og udvikl dig på dit eget instrument. Undervisningen kobler sammenspil med teori og musikhistorie og arbejder frem mod koncerter på højskolen.
- KlatringUdfordr dig selv fysisk og mentalt på klatrevæggen. Du lærer teknik, sikkerhed og samarbejde med din makker – og har mulighed for at tage et klatrecertifikat.
- PodcastDer er endnu ingen fagside for dette fag.
- Kunst & KreativitetEt undersøgende og eksperimenterende kunstfag, hvor du prøver forskellige teknikker, materialer og temaer. Processen er vigtigere end det færdige resultat, og der er plads til din egen stil.
2. periode
- MusikSpil musik sammen med andre i band, og udvikl dig på dit eget instrument. Undervisningen kobler sammenspil med teori og musikhistorie og arbejder frem mod koncerter på højskolen.
- FilmskuespilLær at spille skuespil foran kameraet til film og tv. Gennem øvelser, optagelser og filmvisninger arbejder du med de små, nuancerede udtryk – uanset om du har erfaring eller ej.
- TræværkstedArbejd med klassisk træhåndværk og bæredygtigt byggeri. Du lærer at bruge traditionelle værktøjer og bygger med lokalt træ og genbrugsmaterialer.
- Kunst & KreativitetEt undersøgende og eksperimenterende kunstfag, hvor du prøver forskellige teknikker, materialer og temaer. Processen er vigtigere end det færdige resultat, og der er plads til din egen stil.
Hovedfag C
Fredag 9.15–11.45 og 13.30–15.15
Begge perioder
- FriluftslivUndervisningen foregår ude i naturen i al slags vejr – tæt på Nationalpark Thy, Limfjorden og Vesterhavet. Du får praktiske færdigheder, overnatter i naturen og bliver en del af et stærkt fællesskab.
- Sangskrivning & MusikproduktionSkriv sange, producer beats og indspil din egen musik – fra de første akkorder til færdigt mix. Du arbejder i programmer som Ableton Live og Logic Pro og har adgang til skolens studie døgnet rundt.
- Forfatter- & SkriveværkstedEt skriveværksted for dig, der elsker ord. Gennem skriveøvelser, tekstkritik og litterær inspiration udvikler du din egen stemme og dine tekster.
- Pileflet & KurvemageriDer er endnu ingen fagside for dette fag.
Sidefag A
Tirsdag 13.30–15.15
1. periode
- SociologiHvorfor lever, tænker og handler vi, som vi gør? Du lærer centrale sociologiske teorier og undersøger normer, identitet og fællesskaber – også i praksis i højskolelivet.
- StemmetræningArbejd målrettet med sangteknik, vejrtrækning og stemmebrug, så du kan bruge din stemme klart og sikkert – når du synger, taler og optræder. For både begyndere og øvede.
- Videokunst & DokumentarUdforsk, hvad kameraet kan fortælle. Du udvikler og producerer dit eget projekt – dokumentarfilm, videokunst eller noget midt imellem – med adgang til skolens filmudstyr.
2. periode
- MusikteoriForstå, hvordan musik er bygget op: rytme, melodi, harmonik og form. Teorien kobles til musik, du kender, og faget kræver ingen forudsætninger.
- Samfund & EksistensHvordan er vores samfund skruet sammen – og hvordan finder jeg mening i det? Du får begreber og værktøjer til at forstå verden og din egen plads i den.
- ManuskriptforfatterLær at skrive manuskripter til film, kortfilm og tv-serier – fra idé til færdigt manuskript. Du arbejder med dramaturgi, troværdige karakterer og stærk dialog.
- Certifikat i Event- & KulturledelseLær at skabe kulturevents fra idé til virkelighed. Du arbejder med idéudvikling, projektledelse og konfliktløsning og får redskaber til at sætte dine egne projekter i gang.
Sidefag B
Torsdag 9.15–10.45
1. periode · fast fag
- ProjektrummetDit eget pusterum til at arbejde med et kreativt projekt – inden for teater, film, musik eller kunst. Du får adgang til skolens værksteder og udstyr og lærer at styre dit eget projekt.
2. periode
- Ingen Sidefag B – Hovedfag A har undervisning i blokken.
Sidefag C
Torsdag 13.30–15.15
1. periode
- Verdensmusik & KuchezaTag på musikalsk rejse rundt i verden hver uge – fra rytmer fra Brasilien og dansemusik fra Cuba til klezmer og balkanmusik. Der er plads til alle, uanset hvor meget du har spillet før.
- CrossgymVarieret, funktionel træning med kropsvægt og frie vægte, der styrker hele kroppen. Træningen tilpasses dit niveau, og vi motiverer hinanden i fællesskab.
- YogaYoga, hvor vi arbejder med kropsbevidsthed gennem en blanding af klassisk yoga og psykomotorisk bevægelse. Underviseren møder dig på dit niveau – uanset om du er erfaren eller helt ny.
- Teater ImproDer er endnu ingen fagside for dette fag.
2. periode
- Naturen i osEt sanseligt fag om menneskets forbindelse til naturen – omkring os og i os. Gennem bevægelse, stilhed og samtale i naturen på Mors arbejder vi med nærvær og refleksion, uden præstationspres.
- Party BandSpil i band med festlige evergreens og kendte hits. Bandet spiller til arrangementer på skolen, og der er plads til alle – også hvis du aldrig har spillet i band før.
- VandsportKajak i Limfjorden og surf ved Klitmøller. Du lærer teknik og sikkerhed på vandet fra bunden – og når det bliver koldt, rykker vi indenfor i svømmehallen.
- Teater ImproDer er endnu ingen fagside for dette fag.
Ugens faste rytme
- Hver dag: morgenmad 7.45–8.15, morgensamling 8.30–9.00, frokost 12.00–12.30, rengøring 12.40–13.00 og aftensmad 18.00–18.30.
- Torsdag 8.30–9.00 er der fællesmøde i stedet for morgensamling, og fredag 8.30–9.00 er der Presserummet.
- Torsdag 11.15–11.45 er der møde i udvalg.
- Onsdag eftermiddag: husgruppemøde 13.15–13.45, møde i udvalg 13.45–14.30, egne initiativer / fritid 13.45–18.00 og fri dans (valgfrit) 16.30–17.30.
- Aftener kl. 19.30: åbne værksteder mandag, torsdag og fredag, kor (valgfrit) tirsdag og højskoleaften (obligatorisk) onsdag.
Spørgsmål og svar om skemaet
Hvornår starter og slutter foråret 2027?
Du kan vælge mellem to forløb i foråret 2027: 23 uger fra 10. januar til 19. juni 2027 eller 16 uger fra 28. februar til 19. juni 2027.
Hvornår starter 2. periode?
2. periode starter 28. februar 2027. Det er samme dag, som 16-ugers holdet starter.
Hvornår vælger jeg mine fag?
Du vælger først dine fag, når du er kommet på højskolen. De to første dage får du en introduktion til alle fag, og derefter vælger du dit skema. Skemabyggeren her på siden er til at prøve af, hvordan din uge kan se ud – du binder dig ikke til noget.
Kan jeg vælge nye fag i 2. periode?
Ja. Til 2. periode kan du vælge alle dine fag om, men de fleste vælger kun nye sidefag.
Hvor mange fag har jeg om ugen?
Du har tre hovedfag (A, B og C) og to eller tre sidefag. I 1. periode har du Sidefag A, B og C. I 2. periode har du Sidefag A og C, fordi Hovedfag A også har undervisning torsdag formiddag. Sidefag B er fast: Projektrummet.
Hvad koster det?
Ugeprisen i foråret 2027 er 1.900 kr. for 23 uger og 2.000 kr. for 16 uger. Se alle priser på siden Priser og tilmelding. Her kan du også søge stipendium og se, hvilke tilskudsmuligheder der findes.
Book en rundvisning
Mail: info@hoejskolenmors.dk
Tel. +45 88 77 97 20
cvr. nr. 40073507 • Reg. 9133 Kontonr. 0002000693 • EAN:5790002725647
Bank: Frøslev Mollerup • IBAN: DK6591330002000693 • SWIFT/BIC: FRMODK21
©Hoejskolenmors.dk | Web design: RADESIGN