Vandsport
Vandsport på Højskolen Mors
Oplev vandsport i Limfjorden og ved Klitmøller
I løbet af faget arbejder vi med forskellige discipliner inden for vandsport. Du får både tekniske færdigheder og praktisk erfaring gennem aktiviteter som:
- Kajakture langs Nordmors’ kystlinje
- Surftræning i bølgerne ved Klitmøller
- Balancetræning på surfbræt og i kajak
- Træning i effektiv padleteknik
- Makkerredning i kajak
- Grønlændervending (eskimoredning)
- Svømmeteknik og vandtilvænning
- Leg og boldspil i svømmehal
Når vejret bliver køligere, flytter vi nogle af aktiviteterne indendørs, hvor vi fortsat arbejder med bevægelse, teknik og fællesskab – og afslutter gerne med sauna.
Vandsport for alle – uanset erfaring
Faget vandsport på Højskolen Mors er for alle, uanset om du er nybegynder eller har erfaring med kajak og surf. Vi starter fra bunden og bygger gradvist dine færdigheder op, så du føler dig tryg på vandet.
Undervisningen har fokus på:
- Sikkerhed og tryghed i vandet
- Grundlæggende og videregående teknikker
- Personlig udvikling og fysisk aktivitet
- Samarbejde og fællesskab
Fællesskab, aktivitet og naturoplevelser
Vandsport er ikke kun teknik og træning. Det er også en mulighed for at blive en del af et aktivt fællesskab, hvor vi udfordrer os selv og hinanden. Gennem fælles oplevelser på vandet skaber vi et stærkt sammenhold, hvor der er plads til både grin, læring og nye erfaringer.
Kombiner med Friluftsliv og Klatring
På Højskolen Mors har du mulighed for at kombinere vandsport med fag som Friluftsliv og Klatring. Det giver dig en alsidig hverdag, hvor du både arbejder med aktiviteter på vandet, i naturen og i højden. Du kan eksempelvis skifte mellem kajakture i Limfjorden, friluftsture i det nordjyske landskab og klatring, hvor du udfordrer din styrke og teknik.

Maja Ingemann Nielsen
Højskolelærer i Vandsport
Oplev naturens kraft med Maja –
Der venter unikke oplevelser med surf på bølgerne på Cold Hawaii og ophold under stjernerne midt i naturen, når du tager med Maja ud i sol og regn, hvor naturens energi bliver en del af vores hverdag på højskolen.
Maja elsker friluftslivet og inviterer dig også med på kajakture på Limfjorden, vandreture på heden, gennem skoven, mellem klitterne, forfriskende kolde havdyp og varme svedehytter.
Maja har en treårig uddannelse som friluftslivsvejleder fra Bø i Norge og mange års erfaring fra højskoler og sin virksomhed, MIN Håndkraft. Hun kombinerer friluftsliv med sin passion for kunsthåndværk i træ og pil.
Alle kan være med – du skal blot medbringe varmt tøj og gode sko. Kom tættere på naturen, og lad den give dig energi og glæde.
Email: maja_ingemann@hotmail.com
Mail: info@hoejskolenmors.dk
Tel. +45 88 77 97 20
cvr. nr. 40073507 • Reg. 9133 Kontonr. 0002000693 • EAN:5790002725647
©Hoejskolenmors.dk | Web design: RADESIGN