Friluftsliv på højskole – Outdoor og fællesskab
Oplev naturen i Nationalpark Thy, ved Limfjorden og Vesterhavet
Drømmer du om friluftsliv, eventyr og stærke naturoplevelser? På Højskolen Mors foregår undervisningen midt i noget af Danmarks mest varierede natur – tæt på Nationalpark Thy, Limfjorden og det rå Vesterhav. Her får du praktiske færdigheder, oplevelser og fællesskab i naturen året rundt.
Undervisningen foregår udendørs i al slags vejr. Du mærker årstidernes skiften og får erfaring med friluftsliv i både sol, vind og regn. Samtidig lærer du at finde ro i naturen og vender tilbage til højskolen med ny energi.
Naturoplevelser, fællesskab og personlig udvikling
Friluftsliv handler også om fordybelse og nærvær. Du får mulighed for at arbejde med håndværk og udvikle udstyr til ture, og du tilbringer mange nætter i naturen – under åben himmel og langt fra byens lys.
Samtidig arbejder vi med naturforståelse, bæredygtighed og forskellige natursyn. Du bliver en del af et stærkt fællesskab med andre unge, der deler interessen for natur og eventyr.
Friluftsliv på Højskolen Mors udvikler dig både fagligt og personligt. Du får større selvstændighed, nye kompetencer og en dybere forståelse for både naturen og dig selv.
Friluftsliv for alle – uanset erfaring
På Højskolen Mors er friluftsliv for alle – uanset om du er nybegynder eller har erfaring med ture i naturen. Undervisningen bliver tilpasset dit niveau, så du får det maksimale ud af opholdet.
Du bliver udfordret fagligt og praktisk, samtidig med at du udvikler dine færdigheder i trygge rammer. Vi tager udgangspunkt i det, du allerede kan, og bygger videre, så du bliver mere sikker og selvstændig i naturen.
HVAD KAN DU FORVENTE I FRILUFTSLIV?
På Højskolen Mors handler det om at udforske elementerne: Vi er på tur til fods, på cykel, til vands, på land og oppe i højderne
-
Ild: Bliv ekspert i at tænde bål, selv i regnvejr! og tilbered lækker gourmetmad med røgsmag.
-
Luft: Få luft under vingerne når vi klatre op i toppen af et træ eller står på kanten af en klint og bliver blæst igennem.
-
Vand: Mærk blodet der pumper, når du løber fra svedehytten og ud i de kolde bølger.
-
Jord: Stik fingrene i jorden i jagten på vilde urter, som skal i gryden med bålmad.
TIL DIG DER ELSKER NATUREN
Kombiner friluftsliv med følgende fag:
Permakultur
VANDSPORT
BOTANIK FOR BEGYNDERE
NATUREN I OS
LIVET UDENDØRS
Færdigheder og aktiviteter i naturen
Du får både viden og hands-on erfaring, så du selv kan tage på ture i naturen. Undervisningen giver dig kompetencer inden for orientering med kort og kompas, planlægning og gennemførelse af ture i skov, kyst og vildmark samt overnatning i naturen med relevant udstyr. Du lærer også at lave bål og tilberede mad udendørs og opnår en grundlæggende forståelse for naturen og dens betydning.
Friluftsliv på Højskolen Mors er aktivt og varieret. Vi arbejder med aktiviteter som vandring i Nationalpark Thy, cykling i det nordvestjyske landskab og orienteringsløb. Derudover bruger vi Limfjorden til kajak og tager til Cold Hawaii ved Klitmøller, hvor du kan prøve kræfter med surf.
Vi tager på ture og ekspeditioner, hvor du får oplevelser, der varer ved, og samtidig udvikler dine samarbejdsevner i naturen.

Maja Ingemann Nielsen
Højskolelærer i Friluftsliv / Outdoor
Oplev naturens kraft med Maja –
Der venter unikke oplevelser med surf på bølgerne på Cold Hawaii og ophold under stjernerne midt i naturen, når du tager med Maja ud i sol og regn, hvor naturens energi bliver en del af vores hverdag på højskolen.
Maja elsker friluftslivet og inviterer dig også med på kajakture på Limfjorden, vandreture på heden, gennem skoven, mellem klitterne, forfriskende kolde havdyp og varme svedehytter.
Maja har en treårig uddannelse som friluftslivsvejleder fra Bø i Norge og mange års erfaring fra højskoler og sin virksomhed, MIN Håndkraft. Hun kombinerer friluftsliv med sin passion for kunsthåndværk i træ og pil.
Alle kan være med – du skal blot medbringe varmt tøj og gode sko. Kom tættere på naturen, og lad den give dig energi og glæde.
Email: maja_ingemann@hotmail.com
Mail: info@hoejskolenmors.dk
Tel. +45 88 77 97 20
cvr. nr. 40073507 • Reg. 9133 Kontonr. 0002000693 • EAN:5790002725647
©Hoejskolenmors.dk | Web design: RADESIGN