fortælleakademiet
7. modul – kan tages uafhængigt af de andre moduler
29. januar – 2. februar 2025
Undervisere: Tine Kortemann og Else Mathiassen
STEDET ERINDRINGER
Inde i dig gemmer der sig et indre landskab … et sted. Et sted, som du kender fra dit hverdagsliv. Det kan være et sted du kender fra din barndom … eller et sted du har været lige for nylig. Det er et sted, som har stor betydning for dig … for din identitet og selvforståelse. Erindringen om stedet er blevet integreret i din krop som et indre landskab. Stedet er blevet en del af din personlighed.
Den fortælling, som vi skal arbejde med tager udgangspunkt i et eksisterende sted. Stedet kan være udendørs eller indendørs … lille eller stort. Det rummer dufte, farver, lyde, bakker, bjerge, genstande, møbler, mennesker og minder. I workshoppen “Stedets erindring” skaber du et lille stykke poesi … en sansebeskrivelse af dit eget indre landskab/sted.
Vi forstår verden gennem vores sanser. Og det er netop gennem sanserne du skal ramme din lytter med din fortælling.
Derfor arbejder vi i workshoppen også med micro iscenesættelser; et lille objekt i hånden, måden stolen står på, lyset fra vinduet der falder blødt, en bevægelse, en duft, en farve, en lyd … små bitte greb, der underbygger din fortælling.
Vi tager udgangspunkt i hver enkelt deltagers forcer. Så er der et materiale, der passer til dit indre landskab … til dit sted? … så tag det med. Det kunne være et tørklæde, et arvestykke, julepynt, en sten, jord, en fjer, et sylteglas, en duft … en citron, et instrument, en snedkerhøvl … ting som relaterer sig til det sted … eller erindringen om det sted, som er specielt for dig. Måske bruger vi det i iscenesættelsen af din fortælling, eller som inspiration til at arbejde med fortællingen.
Vi slutter workshoppen af med at fremføre hver vores lille fortælling for hinanden og give feedback til brugen af de små virkemidler, som I hver især bringer i spil i forhold til at skabe en sanselig fortælling om “Stedets erindring”.
Vi glæder mig til at møde dig i “Stedets erindring”.
Ugeprogram:Onsdag 29. jan. 2025 Torsdag Fredag |
Underviser: Else Mathiassen
Underviser: Tine Kortemann
pris:
Dobbeltværelse | 3500,- |
Eneværelse | 4000,- |
Eneværelse m. bad | 4500 |
Ekstra dag | 700,- |
1. rate på 500,- skal betales ved tilmelding, det resterende beløb 4 uger før kursusstart.
Tilmelder du dig 3 til 8 moduler tilbydes du en ekstra dag med mulighed for individuel undervisning fra 700 kr.
Mail: info@hoejskolenmors.dk
Tel. +45 88 77 97 20
cvr. nr. 40073507 • Reg. 9133 Kontonr. 0002000693 • EAN:5790002725647
©Hoejskolenmors.dk | Web design: RADESIGN