fortælle
akademiet
1. Modul: Fortæl, fortæl, fortæl
7. – 11. oktober 2026
Medvirkende: Ann-Mai-Britt Fjord og Vigga Bro
Hvad er fortælleakademiet?
Fortælle Akademiet på Højskolen Mors tilbyder fordybelse og udfordringer for enhver, der ønsker at udvikle fortællinger og fortællestil, hvad enten du allerede er fortæller eller gerne vil lære at fortælle.
Et spændende og lærerigt forløb, hvor du kan få redskaber til bruge mundtlig fortælling i mange sammenhænge, både som formidling og som kunstnerisk udtryksform.
Det foregår i et trygt og inspirerende miljø på Højskolen Mors. Indkvarteringen er på Højskolen Mors eller på Duegården, som ligger lige i nærheden.
Fortælle Akademiet indeholder 6 moduler á 4 døgn over 2 år. Du vælger selv om du ønsker at deltage på alle 6 moduler eller enkelte moduler, der indeholder lige det, du har brug for.
De mange spændende undervisere er alle udøvende indenfor deres kunst.
Vi glæder os til at se dig på øen bag havet!
Du kan læse mere om fortælleakademiet her:
Modul 1: Fortæl, fortæl, fortæl
På dette første modul vil vi undersøge den mundtlige fortællings væsen og virkemidler.
Vi har alle hørt og fortalt historier – fra generation til generation, mellem venner eller på arbejdet. Det er del af det at være sammen. Vi har hørt historier i den lille kreds og på den store scene. Men hvad er det egentlig vi gør, når vi fortæller og hvordan bliver vi bedre til det?
Som mundtlig fortæller er krop og stemme helt central. Sammen med musiker og fortæller Ann-Mai-Britt Fjord skal vi dykke ned i fortællingernes indre billeder og få dem til at leve gennem stemmens og kropssprogets mangfoldige muligheder. Du kommer til at arbejde med enkle øvelser som giver din fortælling liv i forhold til rytme, musikalitet, figurarbejde og fortællenærvær. Vi vil også undersøge det konkrete fortællerums betydning for os selv og vores tilhørere. Hvordan skaber vi de bedste rammer?
Vi afholder vores egen lille ”Fortællefestival” lørdag eftermiddag, hvor vi prøver det hele af forskellige steder på skolen.
Sideløbende med undervisningen vil vores ”grand old lady”, Vigga Bro, afholde masterclass for alle deltagere med individuelt fokus, hvor du kan få feedback på præcis det, du har brug for og du vil overvære, hvordan andre arbejder med deres fortælling. Holdet vil derfor, som det fremgår af dagsprogrammet, noget af tiden blive delt op i to. Vigga har med sine fortællinger, sin undervisning og sine bøger beriget og inspireret rigtig mange mennesker og vi er meget glade for, at hun igen vil tage turen til Fortælleakademiet på Mors.
Medbring en historie på 5-7 minutter, som du gerne vil fortælle. Det kan også være et uddrag af en længere fortælling.
Tag tøj med, som du kan bevæge dig i – til blid morgentræning.
Alle er velkomne – både begyndere og garvede fortællere.
Kontakt evt. Ann-Mai-Britt Fjord (mobil 24488396) for yderligere informationer i forhold til undervisningen.
Program:
Torsdag eftermiddag, hele fredag og lørdag formiddag deles holdet i to, hvor det ene hold har masterclass og det andet har gruppeundervisning. Alle kommer på skift i gruppeundervisning og på masterclass. Onsdag d. 7. oktober 2026 Søndag d. 11. oktober 2026 Ret til programforbedringer forbeholdes. |
Læs mere om fortælleakademiet her:
http://www.fortaelleakademiet.dk/
pris:
| Dobbeltværelse | 4200,- |
| Eneværelse | 4700,- |
| Eneværelse med bad | 5300,- |
| Dagskursist | 3675,- |
Prisen inkluderer
- Undervisning af dygtige fagfolk
- Morgen-, middag-, eftermiddags- og aftensmad
- Fri adgang til vores varmtvandsbassin
1. rate på 500,- skal betales ved tilmelding, det resterende beløb 4 uger før kursusstart.
Mail: info@hoejskolenmors.dk
Tel. +45 88 77 97 20
cvr. nr. 40073507 • Reg. 9133 Kontonr. 0002000693 • EAN:5790002725647
©Hoejskolenmors.dk | Web design: RADESIGN