}

mandag til fredag: 08.00 - 14.00

info@hoejskolenmors.dk

KUNSTKURSUS – Maleri

Periode: 22. februar – 28. februar 2026

Uge: 9

Kursusledere: Jens Bredholt og Nikolai Seidelin

Velkommen til maleri på højskolen Mors!

Kom med på en inspirerende uge fyldt med maleri, kunstforedrag, lækker mad og betagende natur. Vi fordyber os i klassiske discipliner som farvelære og komposition og arbejder med forskellige teknikker og materialer – pensel, kridt, tusch, akvarel, ægtempera og monoprint på papir, lærred og træ.

Med inspiration fra Raffael, Rodin, Matisse, samt nordiske kunstnere som Oluf Høst, Johannes Larsen og Per Kirkeby, undersøger vi linje, form og bevægelse i billedet. Vi ser, hvordan Emanuel Ibsen og de tyske Brücke-malere arbejdede med farve og udtryk, og lader os inspirere af moderne kunstnere som Tal R og Peter Linde Busk.

Vi henter motiver i den smukke natur omkring højskolen, hvor hvert motiv kan tolkes frit ud fra dit eget udtryk. Du arbejder individuelt med fælles oplæg, og værkstederne står åbne hele dagen til fordybelse.

Kurset henvender sig til både begyndere og øvede. Der må påregnes en mindre materialeudgift.

Billedkunstner, Jens Bredholt

Billedkunstner, Jens Bredholt

Underviser på Kunstkurset Maleri

Jens Bredholt er en meget etableret dansk kunstner og underviser. Hans kunst er inspireret af naturens og livets kraft og dynamik. Han arbejder med udover med traditionelle redskaber som pensel og kul også med vinkelslibere for at skabe dynamiske værker og debuterede på KE i 1986. Hans kunst er udstillet på museer, gallerier og kunstforeninger landet over, og han har lavet udsmykninger i Skive, Aalborg og Aarhus kommuner.

Vil du fordybe dig i maleriets verden og opdage din egen kunstneriske stemme? Uanset om du er nybegynder eller erfaren, guider Jens dig gennem en kreativ og lærerig proces.

 

Kursusprogram

Dyk ned i et inspirerende kursusprogram på Højskolen Mors og dan dig et overblik over forløbet på kurset. Uanset om du vil prøve noget nyt eller viderudvikle dine evner, venter der oplevelser med spændende workshops, professionel undervisning, fællesskab og tid til fordybelse – alt sammen i smukke naturomgivelser.

Tilmelding til kort kursus

Tilmeld dig et kursus på Højskolen Mors og dyk ned i kunstnerisk faglig fordybelse, personlig udvikling og inspirerende oplevelser.

PRISER:

Dagskursist 4400,-
Dobbeltværelse 5100,-
Dobbeltværelse m. bad/toilet 5700,-
Eneværelse 5800,-
Eneværelse m. bad/toilet 6400,-

Når du tilmelder dig skal du betale 500 kr. i depositum. Kursusprisen opkræves ca. 6 uger før kursusstart.

Har du spørgsmål til din tilmelding, kan du altid kontakte os på:
88 77 97 20.

Højskolen Mors • Salgerhøjvej 36 • 7900 Nykøbing Mors 

Mail: info@hoejskolenmors.dk 

Tel. +45 88 77 97 20

cvr. nr. 40073507 • Reg. 9133 Kontonr. 0002000693 • EAN:5790002725647

©Hoejskolenmors.dk | Web design: RADESIGN