Orientalsk Dans og Musik
Søndag den 28. juli – Lørdag den 3. august 2024
Undervisere:
Anna Hyberg (dans), Lars Bo Kujahn (musik), Else Mathiassen. (Kursusleder)
Kom med på et spændende kursus med orientalsk dans, musik og verdenskor!
På dette spændende ugekursus kan du vælge mellem 3 forskellige linjer: Orientalsk Dans, Orientalsk Musik og Verdenskor.
Ugen består af workshops indenfor de 3 linjer sammenflettet med spændende fællesaktiviteter, højskoleånd og lækker mad!
Orientalsk Dans:
På danselinjen skal vi udforske vores danseudtryk, vi skal være frie og finde ind til bevægelserne i orientalsk dans.
Vi bevæger os ind i dansen med afsæt i musikken. På en lettilgængelig måde bliver vi indført i sammenhænge og teori. Vi udforsker grundprincipperne i dansen og udvikler dem i improvisation på alle danseniveauer.
Der vil være tema moduler med musik og dansens forskellige stilarter såsom klassisk Rags Shargi, Baladi.
Alt sammen til daglige klasser med livemusik hvor vi udforsker de de forskellige rytmer og de mange lag i musikken. Ligeledes vil sangen også være os til inspiration.
Niveauet for dansere er for let øvede/øvet
Orientalsk musik.
Niveauet for slagtøj er lige fra begyndere til øvede, mens melodi- og akkordinstrumenter gerne må være let øvede/øvede. Alle instrumenter er velkomne.
Der arbejdes både med noder og gehør. Vi kommer til at arbejde med både folke – og klassisk musik fra Mellemøsten/Tyrkiet/Balkan.
Koret er for dig der gerne vil synge – og prøve nye tonearter med sange fra hele verden – og Danmark.
På Musikholdet skal du medbringe dit eget instrument – der er dog bas/guitar/keyboard/perc. og trommesæt til rådighed.
Alt sammen på højskolen med højskolen traditioner for det brede almen dannende i form af fortællinger, forestillinger, fællessang, foredrag og festlig samvær.
Undervisere
Orientalsk Dans v. Annah Hyberg.
Annah Hyberg har danset Raqs Sharqi/orientalsk dans i 30 år, og undervist i ca 25 år Hun har haft en passion for dansen siden hun som 3 årig begyndte på ballet. Siden blev det til ja og showdans og som 23 begyndte hun at danse orientalsk dans og det er en livslang forelskelse krydret med andre danseformer som f.eks Argentinsk tango
Annah bor i Skåne/ Sverige og underviser i egne studier og hun danser og underviser på festivaler og events i rundt i Europa.
Læs mere på: www.fireflow.sv
Orientalsk Musik v. Lars Bo Kujahn
Lars Bo Kujahn arbejder professionelt med arabisk, tyrkisk, Balkan og worldfusion musik.
Hovedinstrumenterne er den arabiske “Qanoon” (arabisk klaver) – og tabla/darbuka(arabisk vaseformet tromme) samt alle typer rammetrommer fra Mellemøsten/Asien.
Dertil kommer at jeg også spiller trommesæt og guitar.
Spiller med i flg. orkestre/sammenhænge:
Oriental Mood – World of Drums – Middle East Peace Orchestra.
Fatma Zidan Trio – Chochek Brothers – Hanka & Orientexpressen
Læs mere på
www.darbuka.dk
Else Mathiassen, kursusleder
Else Mathiassen er fortæller, danser, foredragsholder og leder af Fortælle Akademiet på Højskolen Mors, tidl. forstander på Vestjyllands Højskole.
Priser og tilmelding
Dagskursist | 4200,- |
Dobbeltværelse | 4900,- |
Dobbeltværelse m. bad/toilet | 5500,- |
Eneværelse | 5600,- |
Eneværelse m. bad/toilet | 6200,- |
Når du tilmelder dig skal du betale 500 kr. i depositum. Kursusprisen opkræves ca. 8 uger før kursusstart.
Har du spørgsmål til din tilmelding, kan du altid kontakte os på 88 77 97 20.
Mail: info@hoejskolenmors.dk
Tel. +45 88 77 97 20
cvr. nr. 40073507 • Reg. 9133 Kontonr. 0002000693 • EAN:5790002725647
©Hoejskolenmors.dk | Web design: RADESIGN