
Boldspil
Kast, spark, grib og scor! Vi prøver gamle boldspil fra middelalderen, opfinder vores egne og slutter ugen med en stor turnering.
Næste hold starter 10. januar 2027Få ledige pladser Tilmeld dig ›
✨ Eventyrøen · familiekursus på Højskolen Mors · uge 30 ✨
… til porten til riget åbner søndag 25. juli 2027 kl. 14
Tag hele familien med
Fra de helt små til bedsteforældrene – tryk på jer selv!
Aldrene er vejledende – man er altid velkommen der, hvor man har det bedst.
Ugens røde tråd · hver formiddag
I vælger jeres workshop, når I tilmelder jer, og følger den hver formiddag hele ugen. Sidst på ugen viser vi hinanden, hvad vi har skabt.

Kast, spark, grib og scor! Vi prøver gamle boldspil fra middelalderen, opfinder vores egne og slutter ugen med en stor turnering.

Rigets værksted: våbenskjolde, bannere, kroner og masker af sagnenes væsner. Værkerne hænger i salen til riddergildet.

Vi bliver gøglere, fortællere og sagnfigurer, klæder os ud og improviserer – og ugen munder ud i en forestilling.

Krus, skåle og lamper i ler – måske et segl med dit eget våbenmærke eller et drageæg, ingen har set magen til.

Bål, mad over ilden, urter, snitning og fletning – på stranden, i skoven og på højen, med sagn om stederne undervejs.
Underviserne på workshoppene præsenteres senere.
Bare for sjov
På Eventyrøen er I selv med i fortællingen. Tryk på kortet og træk din rolle – og tryk igen, hvis du vil prøve lykken én gang til.
Ugens store eventyr
Nogle hemmeligheder gemmer vi til ugen. Men det her kan vi godt løfte sløret for:

Hele højskolen bliver til en ridderturnering, hvor store og små kæmper side om side på samme hold. Hvilke prøver der venter? Det afslører vi senere …

Smuglerlegen er en fast og elsket del af familiekurset. I år foregår den i Sherwoodskoven, hvor Robin Hood og hans folk skal snige skatte forbi sheriffens vagter.

Vi starter hver morgen med morgensamling og en fælles eventyrlig fortælling.

Den sidste aften holder vi riddergilde med festmiddag og fest – og børnedisco for de mindste.
Flere af ugens aktiviteter er stadig under planlægning. Det endelige program kommer senere.
Om kurset
Tag hele familien med på et eventyrligt familiekursus på Højskolen Mors! I år rejser vi tilbage til middelalderen – til riddere og gøglere, borge og klostre, drager og lindorme og de gamle sagn, der stadig bliver fortalt.
Hele ugen bliver højskolen til et lille kongerige, hvor workshops, lege, fortællinger og måltider er inspireret af middelalderen og myterne. Her er I selv med i fortællingen – som riddere, gøglere, smuglere og fortællere.
Familiekurset er for børn i alle aldre, forældre og bedsteforældre. Om formiddagen er I på hver jeres workshop, og eftermiddagene byder på leg, fællesskab og ugens store eventyr – nogle for hele familien og andre delt efter alder. Om aftenen er der oplæg, fællessang og samtale for de voksne, mens børnene er med i aktiviteter tilpasset deres alder.
Og så har vi naturen lige uden for døren: stranden og badebroen ved Limfjorden, skov og bakker, boldbanen og skolens eget opvarmede varmtvandsbassin. Ugen slutter med en dag, hvor vi viser hinanden, hvad vi har skabt – og et brag af et riddergilde den sidste aften.

Opdateret november 2026
Søndag 25. juli – lørdag 31. juli 2027
Her er ugens rytme og de faste højdepunkter. Det endelige program med alle aktiviteter kommer senere.
Lige uden for døren
Højskolen Mors ligger midt i naturen på Nordmors med skov, bakker og fjord lige uden for døren – og masser af plads til at lege, både ude og inde.

Stranden ved Limfjorden ligger lige i baghaven. Her kan I bade, lege og nyde sommeraftenerne.

Fra badebroen er der kun ét spring ud i fjorden.

Skolens eget opvarmede varmtvandsbassin – til morgensvømning og til en tur i vandet, når fjorden er kold.

Græs og mål til fodbold og boldlege – og plads til at løbe, til kinderne bliver røde.
Alle priser er for hele kurset og pr. person
| Voksen i dobbeltværelse med fælles bad og toilet | 5.500 kr. |
|---|---|
| Barn (under 2 år gratis) | 2.500 kr. |
| Dagskursist, telt eller campingvogn | 4.600 kr. |
| Tillæg for værelse med eget bad og toilet, pr. voksen | 1.200 kr. |
Spørgsmål? Ring på 88 77 97 20
Linnedpakke kan lejes for 100 kr. Bestil den, når du tilmelder dig.
Drikkevarer kan tilkøbes.
Det er en del af kurset at bo på skolen
Du bor på ene- eller dobbeltværelse i en af skolens tre beboelsesfløje, Bjerget, Bakken eller Dalen. Hver fløj har køkken og en stor opholdsstue, og værelserne har boxmadrasser, skrivebord og skabe. Bad og toilet er nyrenoveret, og du kan også vælge værelse med eget bad og toilet. I kan også være med i telt eller campingvogn til samme pris som dagskursister.


Med eller uden eget bad og toilet.

Med eller uden eget bad og toilet.

Stor fælles stue i hver fløj.

Der er køkken i hver fløj, men alle måltider serveres fra skolens køkken i den hyggelige spisesal.
Maden på Højskolen Mors
Maden er noget af det, vores kursister roser allermest. I får morgenmad, frokost og aftensmad hver dag, onsdag er der grillaften, og ugen slutter med riddergilde. Køkkenet har samlet deres favoritter i kogebogen Mors Favoritter.





Jeres kursusledere

Kursusledere og forstandere
Mette og Nikolai er forstandere på Højskolen Mors og kursusledere på familiekurset Eventyrøen.
»Vi glæder os til at invitere jer med på et eventyrfyldt familiekursus, hvor både store og små kan udforske, lege og skabe minder sammen.«
Vi henter dig gratis på ankomstdagen, typisk kl. 14.10 på Snedsted Station eller kl. 15.10 på Nykøbing Mors Rutebilstation. Send en mail til info@hoejskolenmors.dk, hvis du vil hentes.
Der er nem parkering ved skolen.
Højskolen Mors · Salgerhøjvej 36 · 7900 Nykøbing Mors
Søndag 25. juli – lørdag 31. juli 2027 · Mette Damiri og Nikolai Seidelin
Tilmeld kurseteller se programmet først