}

mandag til fredag: 08.00 - 14.00

info@hoejskolenmors.dk

Certifikat i permakultur

Certifikat i permakultur på Højskolen Mors

Fra idé til bæredygtigt design – med papir på det

Drømmer du om at dyrke din egen mad, skabe levende haver og leve mere i pagt med naturen? På sidefaget Certifikat i permakultur får du både den praktiske erfaring og den faglige forståelse, der skal til – og du afslutter forløbet med et certifikat.

Faget henvender sig til dig, der vil mere end at prøve kræfter med permakultur. Du lærer at tænke i hele systemer, hvor jord, vand, planter, dyr og mennesker spiller sammen.

Hvad lærer du?

Undervisningen veksler mellem teori i undervisningslokalet og praktisk arbejde i skolens haver og omgivelser. Du får redskaberne til selv at observere et sted, analysere det og omsætte det til et gennemtænkt design.

Du arbejder blandt andet med:

  • Permakulturens etik og designprincipper
  • Jordforbedring, kompost og sund jordbiologi
  • Vand, klima og mikroklima i landskabet
  • Skovhaver, flerårige afgrøder og samdyrkning
  • Design af bæredygtige haver og systemer – fra skitse til plan

Et forløb med et konkret resultat

Undervejs udvikler du dit eget designprojekt, som du præsenterer for holdet. Projektet samler det, du har lært, og er en del af grundlaget for dit certifikat. Du står bagefter med et dokumenteret forløb, du kan bruge i dit videre arbejde – privat, i et fællesskab eller professionelt.

Kombinér med Permakultur og Botanik

Certifikatet kan med fordel kombineres med fag som Permakultur og vild mad og Botanik for begyndere. Så får du både dybden i plantekendskab og hverdagen i haven med i dit højskoleophold.

Start på højskolen mors

Kom og oplev magien på Højskolen Mors

Oso Souki Bracho

Oso Souki Bracho

Underviser i Permakultur og vild mad

Siden Oso for mere end 20 år siden var til sit første kursus i Permakultur, har hans hjerte banket for økologi, grøn energi, selvforsyning og lokale råvarer.
Oso boede i flere år i København, men kunne mærke, at han fra sin lille lejlighed ikke kunne gøre det, han brændte for, for klimaet – at sortere skrald var simpelthen ikke nok! Derfor flyttede Oso og hans familie til Mors og påbegyndte deres økologiske, bæredygtige landbrug, der tager udgangspunkt i perma-principperne. Oso er derfor mester til at undervise praktisk og hands on i Permakultur.

Oso brænder for at motivere højskolens elever til at leve mere bæredygtigt og for at skabe en madkultur på Højskolen Mors, der bidrager positivt til klimaet, miljøet og den grønne omstilling.

Højskolen Mors • Salgerhøjvej 36 • 7900 Nykøbing Mors 

Mail: info@hoejskolenmors.dk 

Tel. +45 88 77 97 20

cvr. nr. 40073507 • Reg. 9133 Kontonr. 0002000693 • EAN:5790002725647
Bank: Frøslev Mollerup • IBAN: DK6591330002000693 • SWIFT/BIC: FRMODK21

©Hoejskolenmors.dk | Web design: RADESIGN