}

mandag til fredag: 08.00 - 14.00

info@hoejskolenmors.dk

Kor

Kor på Højskolen Mors – fællesskab, sangglæde og musikalsk udvikling

Kor på Højskolen Mors er et fællesfag, hvor fællesskab, sangglæde og musikalsk udvikling er i centrum. Faget er åbent for alle – uanset erfaring – og kræver ingen forudsætninger. Du behøver hverken at kunne læse noder eller have sunget før. Det vigtigste er lysten til at synge sammen med andre.

I korundervisningen arbejder vi med grundlæggende sangteknik, stemmetræning og opvarmning af stemmen. Du lærer at synge i forskellige stemmegrupper og får indblik i centrale korteknikker som klang, udtryk og blending. Undervisningen giver dig en bedre forståelse for musik og samspil i et kor.

Vi synger et varieret repertoire, der spænder fra rytmiske og klassiske værker til folkelige sange – ofte i flerstemmige arrangementer. Det giver både musikalske udfordringer og en stærk oplevelse af fællesskab.

Kor er et tværgående fag på højskolen, hvor elever fra forskellige linjer og interesser mødes. Det skaber et inkluderende miljø, hvor du kan udvikle din stemme, opnå musikalske færdigheder og blive en del af et engageret fællesskab.

Gry Boller Jørgensen

Gry Boller Jørgensen

Underviser i kor

Gry er uddannet fra Musikvidenskab på Aarhus Universitet, og har en lang historik som musiker i diverse bands. Gry er en vaskeægte højskole- og musik-nørd, der inden sin tid på Højskolen Mors, har lært eleverne på Silkeborg Højskole, hvordan kvintcirklen hænger sammen.

Højskolen Mors • Salgerhøjvej 36 • 7900 Nykøbing Mors 

Mail: info@hoejskolenmors.dk 

Tel. +45 88 77 97 20

cvr. nr. 40073507 • Reg. 9133 Kontonr. 0002000693 • EAN:5790002725647

©Hoejskolenmors.dk | Web design: RADESIGN