Dokumentar & Videokunst
Dokumentar & Videokunst – udforsk visuel storytelling
Vil du have en dybere forståelse af, hvad kameraet kan fortælle? På Højskolen Mors tilbyder vi faget Dokumentar & Videokunst, hvor eksperimenterende fortælling og visuel storytelling er i centrum.
Skab din egen dokumentarfilm eller videokunst
På Højskolen Mors får du mulighed for at udvikle og producere dit eget filmprojekt. Du kan arbejde med dokumentarfilm, videokunst eller projekter, der bevæger sig i grænselandet mellem genrer.
Med støtte fra din underviser arbejder du fra idé til færdig produktion, og du får adgang til skolens filmudstyr, så du kan skabe din egen visuelle fortælling.
Videokunst bevæger sig i krydsfeltet mellem film og billedkunst. Du kan arbejde med alt fra korte videoer til installationer, hvor projektion, rum og form spiller en vigtig rolle.
Faget giver dig frihed til at eksperimentere med visuelle udtryk og udvikle din egen stil som filmskaber eller kunstner.
Sammensæt dit eget skema. Se også:

Jannik Dahl
Højskolelærer i Filmproduktion og videokunst
Jannik er cand.mag. i Filmvidenskab og uddannet filminstruktør fra 18Frames. Som instruktør har han lavet flere prisvindende kortfilm, bl.a. Trekanter af Lykke, som ligger i Top 10 på Ekkos Shortlist. De seneste 10 år har han arbejdet professionelt i filmbranchen, både som instruktør og manuskriptforfatter, men også som indspilningsleder, skuespiller og som Præ-jury ved Odense Internationale Film Festival. Senest har han lavet instagram-webserien Kampen for Tilværelsen, der deltog i hovedkonkurrencen på Series Mania i Lille. På sidelinjen er Jannik en del af podcasten Sløjtlæsning, der jævnligt optræder rundt omkring i Danmark. Senest på Comedy Zoo i København og Teatret Svalegangen i Aarhus.
Jannik underviser i Filmproduktion og Videokunst.
Email: jannik@hojskolenmors.dk
Mail: info@hoejskolenmors.dk
Tel. +45 88 77 97 20
cvr. nr. 40073507 • Reg. 9133 Kontonr. 0002000693 • EAN:5790002725647
©Hoejskolenmors.dk | Web design: RADESIGN