Eventyrøen – familiekursus
Periode: 7.-13. juli 2024
Kursusleder: Johannes Røllike & Anne Røllike
Kom på eventyr med hele familien!
Eventyrøen er et familiekursus sprængfyldt med sjove aktiviteter for hele familien. Der vil være mange forskellige workshops, som er inddelt i aldersgrupper og interesser, samt fællesaktiviteter hvor familien er samlet.
Temaet er ”Eventyr”, og det er den ”røde tråd” gennem hele ugen.
Aktiviteter
Vi skal på skattejagt, lave skuespil, spille bold, være kreative, spille musik, deltage i konkurrencer og meget mere.Højskolen Mors er omringet af den smukkeste natur med lækker badestand i “baghaven” og den bedste udsigt fra Salgerhøj, som er det højeste punkt på Mors. Skulle vi være uheldige med vejret, så har vi et varmtvandsbassin der kan benyttes efter aftale.
Kost og logiKursusprisen dækker kost, logi og alle aktiviteter. Vi serverer lækker buffet morgen, middag og aften. Vores køkken har stor fokus på økologi og bæredygtighed, og bruger lokale råvarer.
Om aftenen, når børnene er puttet, er der aktiviteter for de voksne med mulighed for et glas rødvin til at afslutte dagen på.
I bliver indlogeret på værelserne i vores elevhuse på højskolen, hvor der er gode senge/boxmadrasser (børnene sover på luftmadrasser), der er lækre nyrenoverede badeværelser og tekøkken.
PRISER
Telt/Udeboende | 4200,- |
Voksen | 4900,- |
Barn | 2200,- |
Tillæg for værelse med bad/toilet | 1300,- |
Når du tilmelder dig skal du betale 500 kr. i depositum. Kursusprisen opkræves ca. 8 uger før kursusstart.
Har du spørgsmål til din tilmelding, kan du altid kontakte os på 88 77 97 20.
Højskolen Mors • Salgerhøjvej 36 • 7900 Nykøbing Mors
Mail: info@hoejskolenmors.dk
Tel. +45 88 77 97 20
cvr. nr. 40073507 • Reg. 9133 Kontonr. 0002000693
©Hoejskolenmors.dk | Web design: RADESIGN