fbpx
}

mandag til fredag: 08.00 - 14.00

info@hoejskolenmors.dk

Teater & Scenekunst

Derfor skal du vælge Teater & Scenekunst

 

Hovedfaget Teater er et forløb i de grundlæggende tekniske principper i teater og dramaturgi samt forskellige typer kreative processer i teatrets verden. Du vil opleve en spændende opdagelsesrejse gennem den teatralske værktøjskasse, trygt holdt i hånden af vores dygtige underviser. 

Teater handler om nærvær og udtryk, teknik og leg, disciplin og improvisation, krop og sprog, gruppearbejde og kollektiv skabelse. Vi arbejder med både TRÆNING og KREATIVE PROJEKTER, i en intens og fokuseret stemning, hvor et trygt og intimt gruppeforhold er altafgørende, og hvor alt hviler på både den individuelle frihed og den fælles ansvarlighed. Teaterfaget vil være grænseoverskridende, men på en spændende, tryg og lærerig måde – præcis, som teater skal være. 

Teater: træning og teknik

 

  • Teatertræning giver en kropslig oplevelse af skuespillens fundamentale redskaber og principper med elementer fra forskellige teknikker og teatertraditioner (Stanislavski, Grotowski, teaterantropologi, Viewpoints, Suzuki, pantomime, klovn, maske teater, fortælling, teatersport m.m.).
  • På Højskolen Mors’ teater-hold arbejdes der både individuelt og kollektivt med:

    • FYSIODRAMATIK: Energi, intention, handling, relation, partitur, musikalitet og rum.
    • STEMMEDRAMATIK: Ord og stemme som handling.
    • FIGUR OG KARAKTER: Komposition og psykologi.
    • TEKSTARBEJDE: Hukommelsesteknikker, skuespillerens dramaturgi, interpretation og tekst/undertekst.
    • IMPROVISATION: Med krop, rekvisit, sprog, situation og benspænd.
Teater højskole F23
Teater højskole

Fagligt niveau

 

  • Forløbet er både designet til til dig, der er en ambitiøs skuespiller, der eventuelt ønsker at forberede dig til en eventuelt optagelsesprøve på Scenekunstskolen, men også til dig, der vil prøve dig selv af i noget fuldstændig nyt eller lærer teater at kende. På trods af, at vi ikke afholder optagelsesprøver til Højskolen Mors’ holdet, sætter vi et højt fagligt og teknisk niveau indenfor. Uanset om du vil uddanne dig som skuespiller, eller bare er fascineret af den dramatiske brug af kroppen og stemmen, gerne vil blive bedre til at stå foran et publikum eller lave filmskuespil, vil du få nye redskaber og blive inspireret på Højskolen Mors’ teaterhold.  

    KREATIVE PROJEKTER

     

    • Vi skaber både større og mindre produktioner med udgangspunkt i elevernes kreativitet, lyst og engagement. Det kan være en fælles, større forestilling eller et mindre indslag til en af Højskolens mange begivenheder. Det kan være en helt ny dramaturgi, som vi selv har skabt, men det kan også være en komisk sketch eller et forsøg omkring en nøglescene fra en stor klassiker. Vi kan arbejde indendørs eller udendørs, i vores teatersal eller site-specific i en anden location.

      Der er mulighed for at vælge forskellige vinkler og roller i vores kreative projekter: alle bliver opfordret til at være skuespillere, men man kan arbejde også med dramaturgi og tekstskrivning, eller fokusere på det visuelle og det musikalske i et teaterprojekt.

      Uanset om man skal forberede en optagelsesprøve, eller bare er fascineret af den dramatiske brug af kroppen og stemmen, gerne vil blive bedre til at stå foran et publikum eller lave filmskuespil, er til fysisk teater eller er mere til abstrakte scenekunst udtryk, vil man få nye redskaber og blive inspireret på Højskolen Mors.  

       

    UNDERVISER I TEATER & SCENEKUNST

    UNDERVISER I TEATER & SCENEKUNST

    PIERANGELO POMPA

     “At se den enkelte udvikle sig menneskeligt og kunstnerisk er det, der giver mening i mit arbejde – teaterundervisningen skal være spændende og overraskende.

    Pierangelo er teaterunderviser, instruktør, teaterforsker og dramaturg, der blandt andet har undervist på Den Danske Scenekunstskole i Aarhus. Han har desuden, som teaterinstruktør, stået i spidsen for det eksperimenterende teater Altamira siden 2010, og han var i en årrække instruktørassistent for den berømte teaterinstruktør Eugenio Barba på Odin Teatret. Derudover har han undervist ved teatre og universiteter i Rom, Grenoble, Teheran, Beijing, Aarhus og lokalt på Limfjordsteatrets talentlinje. 

    Pierangelo underviser også på forberedende kurser til optagelsesprøver på Den Danske Scenekunstskole, samt på Højskolen Mors’ fag Skuespillerens ABC og Performance.

     

    Højskolen Mors • Salgerhøjvej 36 • 7900 Nykøbing Mors 

    Mail: info@hoejskolenmors.dk 

    Tel. +45 88 77 97 20

    cvr. nr. 40073507 • Reg. 9133 Kontonr. 0002000693 • EAN:5790002725647

    ©Hoejskolenmors.dk | Web design: RADESIGN